3 tips til valg af hovedpuder

3 tips til valg af hovedpuder

Det er faktisk ikke ubetydeligt, hvilken pude du lægger hovedet på om natten. Tværtimod kan det have indflydelse på, hvor godt du sover, og hvor udhvilet du føler dig om dagen. Det rette valg af hovedpude er også helt essentielt i forbindelse med visse allergier.

Har du haft den samme hovedpude i årevis? Så er det altså blevet tid til at skifte den ud. Hovedpuder mister nemlig evnen til at støtte dit hoved og din nakke efter en vis periode, hvorfor det anbefales at skifte dem i hvert fald en gang hvert andet år.

Som du kan forstå, er der altså god grund til at lave din research omkring hovedpuder, inden du går på shopping. Her får du 3 tips, der kan hjælpe dig på vej.

1. Tænk på din soveposition

Puder fås i mange former og formater, hvorfor der garanteret er noget, der passer til netop dig og dine behov. Eksempelvis finder du høje, lave, faste, bløde og anatomisk formstøbte puder. Så hvordan vælger du lige?

Det er en god idé at tænke på din soveposition, når du skal udvælge en hovedpude, der får dine drømme til at synge. Ved at vælge en pude i overensstemmelse med din foretrukne sovestilling kan du forebygge ømhed og fastlåsning af nakken.

Det belaster nakken mindst muligt at sove på ryggen, men ligger du meget på siden, kan memory-skum være en fin løsning. Det støtter nemlig din nakke, når du ligger på siden.

2. Tag højde for allergier

Hvis du har allergi, er dét selvfølgelig også vigtigt at tage højde for, når den nye hovedpude skal hjem i sengen. For eksempel kan det være, at du har allergi overfor dun, hvorfor det så kan være en bedre løsning at vælge et produkt i memory-skum eller fiber.

Hvis du har allergi over for husstøvmider, bør du udskifte din hovedpude ret ofte – gerne hvert halve år. Det er altså værd at være opmærksom på, så du passer på dig selv og dit helbred.

3. Tag hensyn til din sovetemperatur

Ligesom det kan være en god idé at tage hensyn til din soveposition, kan det også være en fordel at tage hensyn til din sovetemperatur. Hvis du eksempelvis sveder meget, når du sover, kan du eksempelvis overveje en Temprakon-hovedpude.

Teknologien bag disse puder er udviklet til rumdragter, så astronauter kan holde en konstant kropstemperatur. Så som du nok kan regne ud, giver disse puder gode betingelser for at sove godt og veltempereret.